Information » Information » Historie

Akademiets historie

Historisk oversigt over Akademiets organisation og opgaver
Kilder: bl.a. Kunstakademiets Historie 1700-1904 og Det Kgl. Akademi for de skønne kunster 1904-1954.
Kun de fundatser/anordninger/bekendtgørelser, hvori der sker ændringer for Akademiets og Akademiraadets vedkommende er omtalt.
Akademiet (med flere forskellige navne gennem tiden) fik sin første skrevne fundats i 1754.

Læs kronikken fra 2014 om Akademiet af Lisbeth Bonde

Før 1754

Omkring år 1700 var den forestilling almindelig i Europa, at et kunstakademi var nødvendigt for den fyrste, der ønskede at fremtræde som monark. Veluddannede kunstnere: malere, billedhuggere og dekorationskunstnere, var nødvendige for gennemførelse af enevældens byggeri. I 1665 oprettede Louis XIV således sit Akademi, og i 1735 oprettede Sverige sit Akademi.

I 1740 oprettede Chr. VI et Maler- og Tegne-Akademi i København under ledelse af maleren Miani og billedhuggeren le Clerc. Bevillingen bortfaldt dog fire år senere, og skolen fortsatte som privat.

I 1748 etableres der på ny et Akademi under ledelse af arkitekten Eigtved, der fra 1751 betegnedes som direktør for Det kgl. Maler- og Tegne-Akademi.

I 1753 fik Akademiet overladt en del af Charlottenborg, og året efter rekonstrueredes Akademiet ved fundatsen af 31. Marts 1754.

Fundats i 1754

”Det kongelige danske Skildre-, Bildhugger- og Bygnings-Academie”

Frederik V var ”betænkt paa at bringe nyttige og smukke Kunster udi en større Floer og Opkomst”. For at sætte Academiet på en ”bestandigere Foed”, og som det ”til-forladeligste Middel til at forsyne Landet med beqvemme og erfarne Kunstnere” fast-sættes en fond af 2400 Rdl.

Akademiet er sammensat af en præses (oprindelige grev Adam Moltke), en direktør (oprindelig Eigtved og ved dennes død billedhuggeren Saly), 6-12 professorer, et antal medlemmer og æresmedlemmer, sekretæren, 5-6 undervisere (informatorer).

Optagelsen i Akademiet betragtes som en optagelse i kunstnerlauget, der gav ret til at praktisere som maler, billedhugger, arkitekt eller kobberstikker.

Fundats i 1771

”Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet” 

Ved denne fundats sker en gennemgribende revision, som Struensee tog initiativ til. 

Akademiets formål er dels at uddanne indenlandske kunstnere til afløsning af de bekostelige internationale mestre, dels og navnlig at fremme god smag i håndværk og industri. I praksis begynder Akademiet på dette tidspunkt at rådgive i kunstneriske anliggender. 

Fundats i 1814

1160 ”Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster”

Som tidligere fundats med tilføjelse om at optagelse i Akademiet giver adgang til at indtræde i laug uden borgerbrev; guldmedaille betragtes som mesterstykke og sølv-medaille som svendestykke. Akademiet godkender svende- og mesterstykker i håndværksfag.

I 1849 blev Akademiet efter enevældens ophævelse underlagt Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet.

Fundats i 1857

Ud over undervisning m.v. er Akademiet et kunstselskab til håndhævelse og udbredelse af kunstsans og god smag. 

Fundats i 1882

Heri gentages den forrige fundats' formålsparagraf, men fra principielt at omfatte alle kunstnere af en vis standard, blev Akademiet en kunstnerrepræsentation. 

Der indføres en valgforsamling, bestående af Akademiets medlemmer m.fl.

Fundats i 1887

Fastlægger, at Akademiet er en kunstskole for vordende malere, billedhuggere, arkitekter, kobberstikkere, medaillører og andre dermed beslægtede kunstfag, samt et kunstnerråd til håndhævelse og udbredelse af kunstsans og god smag. 

Akademiet betegnes som en statsinstitution, der udgør det faste og blivende samlingspunkt for kunstens udøvelse og interesser her i landet, som havde til opgave at fremme den sande og gode kunst og hævde dens ret over for den dårlige og ligegyldige. 

Ved denne fundats skabes principperne for tredelingen i Akademiraad, Akademiforsamling og Kunstnersamfund (valgforsamling).

NOTE:

Akademiraadet fra 1888 beskæftigede sig med alle Kunstakademiets aktiviteter, både undervisning og rådgivning. Fra 1959 var Akademiraadet den del af Kunstakademiet, som tog sig af rådgivning, medaljetilkendelse etc. Fra 1968 er Akademiraadet kernen i Akademiet – statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.

1888 Kunstskolen for Kvinder oprettes. I 1906 fik kvinder forsøgsvis adgang til dekorationsskolen, og i 1908 blev kvindeskolen optaget i Akademiet. Undervisningen blev fælles for mandlige og kvindelige elever undtagen i de klasser, hvor der arbejdedes efter nøgen model. Først i 1924 afvikledes en særlig modelskole for kvinder helt.

I maj 1895 nedsættes et stående udvalg til at bedømme altertavleskitser – det nuværende Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.

Fundats i 1913

Akademiets formål er at fremme kunsten, dels gennem undervisning i billed-, bygnings- og dekorationskunst, dels som kunstnerråd til håndhævelse og udbredelse af kunstsans og god smag, dels som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Kunstnersamfundet er valgforsamling.

Fundats i 1921

Fundatsen er resultat en betænkning afgivet af ”Kommissionen angaaende Ordningen af Kunstakademiet Forhold” i 1921.

Akademiet betegnes som en statsinstitution, der virker til kunstens fremme, dels som højere læreanstalt i maler-, billedhugger- og bygningskunst, dels som kunstnerråd. 

Akademiet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.

Opbygning: Kunstnersamfundet, Akademiet (professorer og tidl. akademimedlemmer, æresmedlemmer m.v.), Akademiraadet (36 medl.: professorer og medlemmer valgt af Akademiet og Kunstnersamfundet).

Fundats i 1927

Samme formål som tidligere, men anerkendelse til optagelse i Kunstnersamfundet og af udstillinger træffes af et nyt organ: Juryen (18 medlemmer: Akademiraadet og Kunstnersamfundet vælger hver 9 medl.). 

I 1939 anmodede Kunstnersamfundet om, at der ved offentligt byggeri skulle afsættes midler til kunstnerisk udsmykning.

I 1941 anmodede Akademiet Undervisningsministeriet om at komme kunstnerstanden til hjælp, dels i form af bevillinger til understøttelse af bildende kunstnere, dels ved kunstneriske udsmykninger af statsbygninger. Bevilling til indkøb af kunst og understøttelser til bildende danske kunstnere blev på Finansloven 1942/43 forhøjet fra 5.000 til 15.000 kr. årligt.

25. maj 1956 blev Lov om Statens Kunstfond og Eckersberg-Thorvaldsen Fonden vedtaget (årlig bevilling 700.000 kr. til udsmykninger og 75.000 kr. til Fondets understøttelser (prisindex i 1956: 420). Akademiraadet havde indtil da indstillet modtagere fra Eckersberg-Thorvaldsen Fondet.

Fundats i 1956

”Det kongelige Akademi for de skønne Kunster”

’Overgangsfundats’ hvor Akademi og Skoler adskilles, men stadig har samme fundats. Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.

Fundats i 1959 – sidste fællesfundats for alle Kunstakademiets institutioner

Fælles fundats for Akademiraadet og Skolerne med formålsparagraffen: ”Det kongelige Akademi for de skønne Kunster skal virke til kunstens fremme, dels ved Akademiraadet som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål – og som et af staten anerkendt kunstnerråd – dels ved Akademiets Skoler som statens højere læreanstalt til uddan-nelse i malerkunst, billedhuggerkunst og bygningskunst samt de dertil grænsende kunstarter”.

Akademiraadet fik desuden beføjelser til at fremsætte erklæringer på eget initiativ.

Anordning i 1968

Omfatter kun statens rådgiver: ”Akademiet for de skønne Kunster”. Skolerne fik navnet ”Det Kongelige Danske Kunstakademi” og fik egne anordninger. 

Akademiet skal virke til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Akademiet behandler henvendelser fra statslige myndigheder om kunstneriske spørgsmål og kan på eget initiativ fremsætte erklæringer over for myndigheder, offentlige institutioner eller over for offentligheden i spørgsmål af kunstnerisk karakter. 

Akademiets virksomhed udøves gennem et af Akademiet valgt Akademiraad.

Opbygning (principielt som den nuværende): Kunstnersamfundet vælger Akademiets medlemmer samt halvdelen af Juryens medlemmer. Akademiet for de skønne Kunster (60 medl.). Akademiraadet (12 medl. valgt af Akademiet). Juryen (12 medl. valgt af Kunstnersamfundet og Raadet).

Anordning i 1979

Valgperioderne til Akademiet og Juryen ændret fra 4 til 6 år, og det tilføjes, at Akademiet på eget initiativ kan indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for statslige myndigheder og institutioner samt over for offentligheden. Akademiet står endvidere til rådighed i kunstneriske spørgsmål for amtskommunale og kommunale myndigheder. 

Bekendtgørelse i 1988

Formål og opbygning som tidligere. Norm for Udstillingssammenslutningernes stemmeret blev indført i foråret 1988, og fra 1988 er indført 12-årige perioder for Juryens optagelse af nye medlemmer i Kunstnersamfundet.

Bekendtgørelse i 1999

”Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster”. Formål som tidligere, men i den korte bekendtgørelse bemyndiges Akademiraadet til selv at fastsætte regler om Akademiets virksomhed, hvilke er sket i de tidligere vedtægter fra 1999 og siden hen i 2010.