Information » Legater » Om legater

Legater

Akademiraadet uddeler hvert år i november legater, der ligger i en størrelsesorden på 3-25.000 kroner.
Stipendie- og legatudvalget indstiller årets modtagere af disse legater til rådet, som herefter beslutter, hvem der skal modtage legaterne.
Der nedsættes et nyt Stipendie- og legatudvalg hvert år, se medlemmerne her

Læs mere om Akademiraadets legater.

Akademiraadet uddeler også andre legater i løbet af året, disse beskrives nedenfor

Vilhelm Pachts Kunstnerlegat
Vilhelm Pacht (1843-1912) var kunstmaler, grafiker, fabrikant af "Pachts Kunstnerfarver" og desuden indehaver af ”Panorama” på Rådhuspladsen i København. I 1912 skænkede Vilhelm Pacht en ejendom i Holte til et kunstnerboliglegat, og maleren Karl Larsen beboede ejendommen til sin død i 1977. Ejendommen blev solgt i 1978, og legatmidlerne uddeles nu af Akademiraadet som hæderslegat til de betydeligste kunstnere i Danmark. Læs motiveringerne

I 2009 uddelte Akademiraadet Vilhelm Pachts Kunstnerlegat til billedhuggeren Kirsten Ortved.
I 2008 fik malerne Mogens Gissel og Poul Pedersen tildelt legatet, og i 2007 maleren Katya Sander.

Ruth og Finn Torjussens Fond
Fonden er stiftet af tidl. direktør i HT Finn Torjussen og hustru, og siden 1993 har fonden hvert år ydet hædersgaver til danske bildende kunstnere. Læs motiveringerne

Fondsbestyrelsen består af den til enhver tid værende formand for Akademiraadet samt de til enhver tid værende formænd for faggrupperne af billedhuggerkunst og malerkunst i Akademiraadet  - p.t. arkitekten Kristine Jensen, billedhuggeren Sophia Kalkau og maleren Mette Gitz-Johansen.

I 2010 uddelte fonddsbestyrelsen Ruth og Finn Torjussens legat til billedkunstneren Martin Erik Andersen.
I 2009 blev legatet tildelt billedkunstneren Søren Martinsen, og i 2008 til billedkunstneren Ane Mette Ruge