Information » Information » Kunstsamlingen » Introduktion til samling

Introduktion til Kunstsamlingen

Kunstsamlingen, som hører under Akademiraadet, omfatter maleri, tekstil, skulptur, tegninger, kobberstik, medaljer og aftryk af medaljer og stenskæringer, godt 500 numre foruden deposita i andre samlinger. Den indeholder overvejende dansk kunst fra 1700- og 1800-tallet, både arbejder af berømte kunstnere som f.eks. Nicolai Abildgaard, Bertel Thorvaldsen, Jens Juel, C.W. Eckersberg og Christen Købke og af mindre kendte kunstnere, som dog alle har været med til at præge dansk kunsthistorie. Kunstværkerne er nært knyttet til Akademiets virksomhed og er derfor også en grundlæggende kilde til dets historie. 

C.W. Eckersberg: Portræt af Bertel Thorvaldsen. 1814. Hjemsendt fra Rom 1815 som gave fra Eckersberg til Akademiet.

Frederik V stiftede et nyt dansk kunstakademi i 1754. Det fik anvist lokaler på Charlottenborg, der var blevet opført af Ulrik Frederik Gyldenløves 1672-83, men i 1699 var blevet købt af Christian V's enkedronning Charlotte Amalie, som lagde navn til bygningen. I 1754 tilhørte Charlottenborg kongen. Akademiet fik ved stiftelsen kun rådighed over en del af de fire fløje, men dets lokaler indbefattede nogle af de fornemste rum i beletagen (2. etage), nemlig Kuppelsalen med tilstødende sale i østfløjen og Riddersalen (Antiksalen) i vestfløjen mod Kgs. Nytorv. Akademiet begyndte hurtigt at skabe sin egen kunstsamling, hvoraf grundstammen er medlemsstykker og præmierede værker fra Akademiets guldmedaljekonkurrencer. Men samlingen voksede desuden på anden måde, og indeholder f.eks. også modelbilleder og kopier af antikke værker.

Jørgen Sonne: Søndag morgen. Bondefamilien i færd med at begive sig til Kirke. Medlemsstykke 1846.

Ifølge fundatser og reglementer før 1857 var forudsætningen for at blive medlem af Akademiet, at den pågældende kunstner skulle udføre et medlemsstykke (receptionsstykke) efter en bunden opgave. De godkendte medlemsstykker tilfaldt Akademiet som dets ejendom og blev anbragt i dets repræsentationslokaler. Kunstnerne fik en afleveringsfrist fra et halvt til to år til udførelsen af medlemsstykkerne, der skulle være omhyggeligt gennemarbejdede værker. For malernes vedkommende var motivet bestemt af den genre, som de pågældende kunstnere havde specialiseret sig i, f.eks. i historiemaleri, genremaleri eller landskabsmaleri. For portrætmalerne blev der opstillet særlige regler. I 1763, da den første danske portrætmaler, Peder Als, havde ansøgt om medlemskab, blev det bestemt, at portrætmaleres medlemsstykker altid skulle forestille to af Akademiets medlemmer. Denne bestemmelse var med et par enkelte undtagelser stadig gældende i 1848. På denne måde blev der hurtigt skabt en portrætsamling, som blev udvidet gennem gaver og køb. Også udenlandske kunstnermedlemmer bidrog til samlingen. I 1764 var der blevet fremstillet ensartede guldrammer med dekorerede navneskilte til portrætterne.

Nicolai Abildgaard: Davids indtog i Jersusalem. Præmieret med Akademiets lille guldmedalje 1765.

De præmierede værker fra guldmedaljekonkurrencerne, som indtil 1772 blev afholdt årligt og derefter hvert andet år, var udført af forholdsvis unge og uerfarne kunstnere som en slags afsluttende eksamensopgaver, for maleres og billedhuggeres vedkommende fortrinsvis med bibelske motiver i maleri eller relief. Det skete under vanskelige arbejdsforhold i små aflukkede rum på Akademiet i løbet af et par måneder. Kvaliteten var derfor meget svingende, og de præmierede værker blev efter bedømmelsen anbragt i Akademiets skoler og på gangene. Guldmedaljearbejderne giver et interessant indtryk af Akademiets elever, både af dem, der blev kendte navne i deres samtid og eftertid, og af de mange, som ikke nåede den store berømmelse, men dog var med til at præge kunstlivet på deres tid.

Peder Als: Portræt af arkitekten Nicolas-Henri Jardin. Medlemsstykke 1764

Med en bestemmelse i 1857 indførte Akademiet nye regler for optagelse af medlemmer, som herefter ikke mere skulle levere medlemsstykker. Efter 1857 fortsatte guldmedaljekonkurrencerne, men de præmierede værker tilhørte nu kunstnerne. Herefter var samlingens tilvækst mere beskeden, om end der stadig indgik værker ved gaver eller køb. Det drejede sig for en stor del om portrætter i form af maleri eller skulptur. Samlingen forøges stadig, både med værker, der har tilknytning til ældre perioder, og med kunst fra nyere tid.

I forbindelse med ændringer i Kunstakademiets lokaleforhold har kunstværkerne skiftet plads mange gange. I dag er de udstillede værker anbragt i møde- og kontorrum på Charlottenborg, bl.a. i Akademiraadets lokaler, og i Danmarks Kunstbibliotek i Udstillingsbygningen. Kuppelsalen og dens nordre forsal rummer hovedparten af Akademiets portrætsamling.